Produkter i rustfrit stål

iStock-157483587_bor

Udføres i stålType AISI 304

Det indlysende valg til krævende opgaver

Rustfri stål er en betegnelse, som dækker over en lang række ståltyper, som har det tilfælles, at de har en langt større korrosionbestandighed (rustfri) end konventionelle bløde ståltyper og legeringer. Dette skyldes, at der er tilføjet mindst 11% krom, men langt de fleste rustfri stålryper indeholder normalt omkring 18% krom.

De grundlæggende træk for rustfri stål er:

  • Holdbart og korrosionbestandigt
  • Hygiejnisk og let at renholde
  • Æstetisk attraktiv overflade
  • Gode formgivnings- og fabrikationsegenskaber
  • Fantastisk styrke og bestandighed over for oxidering ved høje temperaturer

På grund af de mange gode egenskaber, som rustfri stål har, bliver det anvendt i et bredt spektrum af tekniske opgaver, som igen har resulteret i udvikling af mange typer af rustfri stål - blandt andet AISI 304, som vi netop anvender her hos os i Wilno Rusfri ApS.

AISI 304
AISI 304 indeholder ca. 18% krom og 10% nikkel og tilhører gruppen "Austenitisk rustfrit stål", der er den mest anvendte stålgruppe. AISI 304 er ideel til blandt andet følgende arbejdsområder:

  • Levnedsmiddelindustrien
  • Bryggerier
  • Mejerier
  • Farmaceutisk og kemisk industri

Via vores leverandør af rustfri stål, kan vi til hver en tid downloade et "3.1 materiale certifikat", der fortæller hvilke materialer stålet indeholder, hvis du ønsker at modtage det sammen med din vare.